Spillet spilles som en ganske normalt yatzy-spil, men indeholder 6 terninger.
Antallet af deltagere er maksimalt 6.

Den først spiller starter.
Hver spiller skal forsøge at matche så mange af de terningskombinationer der fremgår af yatzy-tavlen. Rækkefølgen af disse kombinationer er valgfri.
Når en spiller står for tur, får denne højst 3 kast med et valgfrit antal terninger. Spilleren må selv bestemme hvilke og hvor mange terninger der skal kastes om for at forsøge at matche en ikke udfyldt kombination på yatzy-tavlen.
Vinderen er den som har den højeste pointsum, når de enkelte spilleres pointsum regnes sammen og sammenlignes.
Det er muligt at få highscore i følgende 3 kategorier: Største sejr, Flest point i øverste sektion, Flest point i nederste sektion.
Spillet viser med gul farve hvor det er muligt at få point ud fra det aktuelle slag. Med grøn farve vises de point man har fået. Med rød farve vises de felter der er stregede. Med grå farve vises de felter der er ledige.

Kombinations mulighederne:
ENERE: Det gælder om at slå et så stort antal ettere som muligt. Hver ener giver et point.
TOERE-SEKSERE: Samme regel som for enerne. Hver ens terning giver point efter antal prikker.
BONUS: En spiller som får en totalsum på 84 point eller over på øverste sektion af yatzy-tavlen får en bonus på 50 point ekstra.
ET PAR: Det gælder om at slå et så højt par som muligt, antal prikker = point.
TO PAR: Slå to forskellige par begge så høje som muligt, antal prikker = point.
TRE PAR: Slå tre forskellige par alle så høje som muligt, antal prikker = point.
3 ENS: Slå tre ens terninger, så høje som muligt, prikker = point.
4 ENS: Slå fire ens terninger, så høje som muligt, prikker = point.
5 ENS: Slå fem ens terninger, så høje som muligt, prikker = point.
2 X 3 ENS: To forskellige 3 ens, feks. 3-3-3-5-5-5, prikker = point.
LILLE STRAIGHT: Slå fem terninger i rækkefølge fra 1 til 5, giver 15 point.
STOR STRAIGHT: Slå fem terninger i rækkefølge fra 2 til 6, giver 20 point.
ROYAL: Seks terninger i rækkefølge 1 til 6, giver 30 point.
FULDT HUS: Et par og tre ens, parret og de tre ens skal være forskellige, prikker = point.
CHANCEN: Hvis et terningekast ikke kan anvendes til nogle af de ledige kombinationer, kan summen af prikkerne påføres i feltet “Chancen”.
YATZY: Et kast, så alle terninger viser ens. Dette kast giver terningernes værdi + 50 point. Yatzy er som udgangspunkt det bedste slag.